Det lyder vildt, men terapeutiske midler baseret på spil blev godkendt af FDA i USA i 2020. Typisk godkender FDA nye mediciner som eksempelvis adderall og ritalin, som bruges til børn med ADHD. Men med større udbredelse af ADHD-diagnoser, er der en steget bekymring for, at børn bliver overmedicineret. Man har derfor søgt andre veje, for at behandle ADHD.

Det er her digitale terapeutiske midler kommer i spil. De digitale midler er designet til at ramme og træne koncentrationsevnen, ved brug af forskellige stimuli og algoritmer. At spil er blevet godkendt af FDA, betyder ikke at spil kan erstatte medicin, men spillene hjælper i behandlingsprocessen. Spil blev godkendt til behandling af ADHD, efter et studie baseret på 600 børn viste lovende resultater, hvilket også blev bekræftet af forældrene til børnene.
På grund af, at resultaterne i USA ser lovende ud, arbejder vi på nye spil hos Attentify, der skal hjælpe børn med ADHD til at træne koncentrationen. Vi er næsten færdige med det første spil der hedder ”blink”, og der er mange flere spil på vej. Faktisk er vi i gang med at udarbejde et 3D univers fuld af spil, som børn frit kan lege med.